Foråret banker på, Danmark lukker mere og mere op, og jeg håber meget at vi i aftes afholdt det sidste digitale byrådsmøde…

Der var 21 punkter på dagsordenen på byrådsmødet i aftes, heraf tre lukkede, kort nyt herunder:

Godkendelse af regnskab 2020 – et ualmindeligt budgetår
På alle måder har 2020 været ualmindeligt, hvilket også afspejles i regnskabet for året der er gået. Dette pga. mange ubekendte: forsigtighed i forhold til om COVID-19 udgifter refunderes, ikke afholdte arrangementer, ledige stillinger, ikke afholdte kurser, events o.a. har vi samlet haft et mindre forbrug, bla. har vi haft et mindre forbrug på driftsudgifter på 107,4 mio. Dermed har vi i år ikke problemer med at overholde den af staten fastsatte ramme for driftsudgifter, hvilket selvfølgelig er positivt.

Vi har fremrykket en del anlægsprojekter, hvilket betyder at vi har brugt i alt 275 mio. til anlæg. Det er et langt højere beløb end det vi oprindeligt havde budgetteret (196,6 mio). Stigningen i anlægsudgifter er en direkte følge af COVID 19, da regeringen gav lov til at fremrykke yderligere anlægsprojekter, for at holde gang i samfundet og sikre arbejdspladser, slog vi til med det samme.
Om det var nødvendigt i forhold til den travlhed håndværkere ellers oplever, ja det kan diskuteres. Men vi har fået løst en lang række mindre projekter før oprindeligt planlagt og det er til daglig glæde for mange.

Vi har i 2020 haft rigtig godt gang i grundsalget, hvilket også betyder en merindtægt. Vores likviditet ultimo 2020 lyder på i alt 782,8 mio. Det er jo et voldsomt højt beløb isoleret set, men kun en del af denne likviditet kan reelt kaldes disponibel, da en større del er øremærket til bla. renovationsområdet, dækning af overførte bevillinger, selvforsikringer o. lign. Så den reelle disponible likviditet er 240,4 mio. pr. 31.12 2020 (samme tidspunkt året før var beløbet 190 mio.).

Vores samlede regnskab viser altså en robust økonomi, hvilket bestemt er et godt fundament for fortsat vækst og udvikling i kommunen. Det glæder jeg mig over!

Hvis du vil se hele gennemgangen af årsregnskabet, finder du den HER.

115 mio. + 30 mio. overføres til kommende budgetår
I forlængelse af regnskabssagen behandlede vi de enkelte fagudvalgs ønsker til at overføre ubrugt budget til kommende budgetår. Der blev overført i alt 115 mio. til kommende budgetår, hvor de indgår i driften. Det vil bl.a. sige at de skoler, institutioner o.s.v. der ikke har brugt hele deres budget overføres beløbet til kommende år.

Pga. årets positive regnskabsresultat har forligskredsen yderligere besluttet af prioriterer 30 mio. ekstra med følgende fordeling:
5 mio. til Børn og familie
8 mio. til Social og sundhed
2 mio. til Kultur og fritid
Ovennævnte fagudvalg skal nu beslutte konkret anvendelse.

Yderligere blev der af de 30 mio. bevilliget ekstra anlægsmidler fordelt som flg.:
1,3 mio. til opgradering og renovering af idrætscenter Holingknuden
5,7 mio. til vejprojekt i Lind
0,6 mio. til renoveringsarbejde på Lindegården
1,5 mio. til Nordvesthallens udvidelse
1,1 mio. til brandsikring på plejecenter Kastaniegården
5 mio. til disponeringspulje til kommende anlægsprojekter

De i alt 30 mio. finansieres af midler som ellers ville tilgå likviditeten.

Vi har fået en imponerende kunstgave i Herning Kommune
Intet mindre end 26 kunstværker af kunstneren Carl-Henning Pedersen. Disse værker er skænket af Sidsel Ramson. Carl-Henning Pedersen var gift to gange, først med Else Alfelt som kun blev 64 år. Tre år efter hendes død blev Carl-Henning Pedersen gift med Sidsel Ramson, som var hans hustru indtil hans død i 2007. Sidsel Ramson er i dag 83 år og forærer nu Herning Kommune de 26 kunstværker malet af hendes mand.

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum har en unik samling med mere end 4000 værker. Hovedparten af værkerne var en gave af Carl-Henning Pedersen ved museets indvielse i 1976.

Ud over kunstgaven, som blev godkendt enstemmigt af byrådet i aften, bliver Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum nu renoveret. Fugerne mellem de keramiske fliser og i vinduerne i den tresidede prismebygning vil i den kommende periode blive udskiftet, så vi sikrer rammerne for den imponerende kunstsamling.

Coronaen har sendt os mere ud i naturen, noget Skovsnogen i den grad mærker
Ja nu skrev jeg Skovsnogen, som jo også går under det mere internationale navn: Deep Forrest Art Land (DFAL). I aftes frigav vi 300.000 kr. til forundersøgelse og forhåbentlig igangsætning af fundraising vedr. et nyt spændende projekt ”The Shelter” som skal kunne opfylde flere funktioner i DFAL.
Nemlig et overdækket mødested, værksted, spisested og toiletfaciliteter. Samtidig skal taget fungere som et dæk, der både kan bruges som scene, samlingssted, og som en anden måde at skue over skoven og kunsten. Hele projektet forventes at kunne realiseres for 30 mio. Langt størstedelen af denne finansiering vil der nu bliver arbejdet ihærdigt på at finde via fundraising.
 
Lind vokser ud over alle grænser, bla. med masser af børn – så nu er lokalplanen på plads for en ny daginstitution

Vi kunne i aftes vedtage en foreløbig lokalplan, for den nye daginstitution vi bygger i den østlige del af Lind. Der er til byggeprojektet afsat i alt 40 mio. og vil kunne rumme 200 børn fordelt på vuggestue og børnehave.

Lidt hyppigere affaldsafhentning end først besluttet
Flere familier/husstande har haft udfordringer med plads i de nye affaldsspande. Derfor er det fremadrettet besluttet at papir/pap+ metal/plast/mad- og drikkekartoner tømmes hver 3. uge og ikke som først besluttet hver 4. uge.

Og det bedste til sidst… flere midler til folkeskolen og daginstitutionerne
Som udvalgsformand for Børn og familie glæder det mig meget, at vi til slut på aftenens møde havde to sager med hhv. flere midler til både daginstitutioner og skoler jf. tidligere finanslovs beslutninger.
For vores skoler betyder det 6,9 mio. ekstra i 2021, beløbet øges over de kommende to år. For dagtilbud er det midlerne til minimumsnormeringer der fordeles med 12,1 mio. i 2021, dette beløb øges også over de kommende år.
Vi har undladt at hæve forældretaksterne i daginstitutionerne i år, dette vil dog ske i 2022. Så i takt med at vi nærmer os minimumsnormering skal man forvente at forældretaksten vil stige lidt, med en fordeling som hedder 25% forældrebetaling / 75% kommunal betaling.

Vil du hjælpe mig?
Det var sidste nyt herfra, ellers glæder jeg mig til i aften, hvor jeg har møde med min gode lokale Venstre bestyrelse, som igen har valgt at bakke op om mig til kommunalvalget til november. Vi skal snart i gang med at planlægge min valgkampagne, så jeg vil lige bruge lejligheden her til at spørge om du måske har lyst til at give en frivillig hånd med engang til oktober/november? Måske med plakatophængning, omdeling af flyers, arrangere et kaffemøde eller andet, så send mig meget gerne en mail på byrar@herning.dk


Endnu et online-byrådsmøde, jeg håber som resten af befolkningen vi snart kan mødes frit overalt…


I aftes afholdt vi byrådsmøde med 34 punkter på dagsordenen. Du kan finde den fulde dagsorden HER

Så er det igen tid til et kort referat fortalt fra min plads bag skærmen til online-byrådsmøde. Nok er online-møder effektive, men som alle andre glæder jeg mig nu til at vi igen kan åbne samfundet op og vende tilbage til normalen. Men uanset mødeform får du nyt fra byrådsmødet her:  

Å-turisme skaber værdi og aktivitet i vores landområder

Gennem flere år har vi i Herning Kommune støttet et godt projekt til udviklingen af å-turisme langs Karup og Skjern Å. Dette projekt går under betegnelsen Riverfisher og er et samarbejde mellem Viborg, Ringkøbing-Skjern, Skive og Herning Kommune. Riverfisher arbejder målrettet på at skabe vækst mellem små og mellemstore virksomheder, f.eks. overnatningssteder, grejbutikker, lokale Købmænd, restauranter o. lign. Samtidig arbejdes der med at markedsføre vores formidable fiskevand i de to åer.
Riverfisher projektet har allerede givet en mærkbar stigning i lystfiskerturismen, især fra udlandet. Hvilket betyder turister som bliver i flere dage og skaber omsætning og bedre kendskab til lokalområder. På byrådsmødet i aftes frigav vi 0,259 mio. til Riverfisher samarbejdet i 2021.

Flere attraktive ungdomsboliger i Herning

Tidligere har vi vedtaget byggeriet af 100 ungdomsboliger på Herning+. I aftes godkendte vi så byggeriet af yderligere 54 ungdomsboliger på Dalgasgade i Herning.
Vi arbejder i Byrådet kontinuerligt med både at tiltrække uddannelser til Herning og samtidig at kunne tilbyde attraktive ungdomsboliger. Så det var en god sag at kunne godkende.

Et ny solcelleanlæg vil kunne dække 60.000 husstandes elforbrug

I aftes behandlede vi en foreløbig vedtagelse af lokalplanlægning vedr. et kæmpe solcelleanlæg ved Gindeskovgård, på Hessellundvej (den nordlige del af kommunen). Et solcelleanlæg som får et samlet areal på 190 ha. Anlægget vil kunne producere 200.000 MWh og dermed dække 60.000 husstandes elforbrug! Et anlæg i den størrelse vil have stor positiv effekt på kommunens CO2 regnskab, da anlægget vil kunne fortrænge 154.000 ton CO2 årligt, i forhold til strøm som er baseret på kulkraft.
Placeringen er valgt ud fra at der er meget spredt bebyggelse i området. Lokalplanen sendes nu i en 8 ugers høring. Der er udarbejdet en miljøkonsekvens rapport for anlægget. Der er i lokalplanoplægget indarbejdet vildtzoner, ligesom læhegn der fjernes nu skal genetableres når anlægget er udtjent.
Bliver anlægget realiseret vil det samtidig betyde en udmøntning af grønne midler til lokalområdet på 6,9 mio. som om muligt skal benyttes til nye grønne tiltag i området.
For nogen kan 190 ha solceller virke for industrielt og skræmmende. I min verden er det den rigtige vej at gå i forhold til at kunne producere endnu større mængder af vedvarende energi. Det glæder mig dog at der i planlægningen også er taget højde for at der skal plantes rundt om anlægget for at skærme for indkig af hensyn til beboerne i området.

Mere sikker i trafikken

Vi frigav i aftes 1.3 mio til projekter som skal sikre skoleveje flere steder i kommunen. Ligesom der igangsættes forskellige trafikkampagner, etableres rumlestriber, hastighedsdæmpende tiltag og bedre krydsningsforhold.
Er du interesseret i at læse mere om de konkrete projekter er det på sag nr. 35 og 36.

Vi skal passe på vores vandløb

Flere steder i kommunen har vi måtte etablere okkeranlæg for at sikre vores vandløb mod okkerforurening. Disse anlæg skal løbende oprenses. Med øget nedbør stiger vandstanden, og for at undgå anlæggene løber over og ud i vandløbene afsatte vi i det seneste budget flere penge til vedligehold og oprensning af disse anlæg.
På mødet i aftes frigav vi derfor 700.000,- til en forstærket indsats i forbindelse med vedligehold af disse anlæg.

Der var i det hele taget en lang række frigivelsessager på dagsordenen i aftes
(penge som frigives til konkrete projekter) – så lige en kort opremsning:

  • Byggemodning i Lind og Tjørring
  • Natur- og naturopretningsprojekter
  • Anlægsbevilling til parker og bynære områder
  • Renoveringsprojekter (klimaskærm) på Kølkær Skole, Skalmejeskolen, Arnborg Skole, Sørvad-Ørnhøj Skole og Skovmyren i Ilskov.

Og så blev der frigivet puljemidler til følgende projekter
(puljer som vi søger staten og får godkendt)

  • Styrkelse af alkoholbehandling af dobbeltbelastede borgere (f.eks. alkoholikere med depression)
  • Fremmødeprojekt på Valdemarskolen (indsats for elever i specialklasser med stor skolefravær)

Den lange dagsorden i aftes synliggøre nok meget godt hvor stor bredde der er i de sager vi behandler i byrådet. Tak fordi du igen læste med.

Velkommen til 2021 og en ny række nyhedsbreve fra mig til dig

Ja, så er et nyt år i gang og det første byrådsmøde afholdt. Mødet havde 16 punkter og blev igen – igen afholdt som et digitalt møde. Du finder den fulde dagsorden HER
Jeg vil herunder lige fremhæve nogle punkter.


Kommunens planer i et 12 årligt perspektiv
Hvert 4. år skal vi lovmæssigt revidere vores kommuneplaner. Vi har ikke en krystalkugle at kigge ind i, så hvert fagudvalg arbejder med at retnings-sætte planer. Disse planer samles så i en revideret udgave af kommuneplanen, hvor en lang række temaer beskrives bl.a. :
– Vores politikker på de enkelte fagområder
– Erhverv og uddannelse
– Klima og energi
– Byudvikling
– Det åbne land
– Det gode liv

Er du interesseret i at vide mere om de enkelte temaer finder du det HER 
Planerne fremlægges så til offentlig høring i perioden 11. feb. – 8. apr. 2021.01.17, hvor der kan afgives skriftlige høringssvar. Som en udvidet service og mulighed for at spørge ind til konkrete dele af kommuneplanen, afholdes der 5 borgermøder. Jeg har ofte deltaget i disse, da der altid kommer mange gode input og som lokalpolitiker er det et godt sted at tage pejling på hvad der betyder noget lokalt.

På grund af COVID 19 bliver møderne nok med stor sandsynlighed afholdt digitalt – desværre, men møde-datoerne ligger fast:
23. feb. kl. 19-21 i Aulum Fritidscenter
25. feb. kl. 19-21 i Kibæk Krydsfelt
3. mar. kl. 16-18 på Biblioteket i Herning
11. mar. kl. 19-21 Snejbjerg Hallen
16. mar. kl. 19-21 i Gullestrup Hallen

Lind bygger ud, nu også langs hovedgaden!
På byrådsmødet behandlede vi en foreløbig plan som skal give mulighed for at etablere et centerområde ved Vejlevej og Lind Hovedgade i Lind, med mulighed for at opføre mindre boliger og etablere detailhandel. På området har der tidligere været tømmerhandel. Med den nye planlægning og forhåbentlig realisering af planen, vil området i højere grad komme til at fremstå indbydende og som en del af den øvrige by. Det kan bliver rigtig godt.

4,3 mio. ekstra til udvikling af ny behandlingsmetode på børneområdet
I Børn og unge udvalget har vi søgt og sørme også fået bevilliget et ekstra statsligt tilskud på 4,3 mio. til projekt ”Mentaliserings-baserede lettere behandlingsindsatser” – og langt ord som måske kræver lidt forklaring:
Det er en ny indsats vi gerne vil benytte, for at hjælpe på børn og unge, der har svært ved at regulere deres følelser. Det kan for børn/unge have store konsekvenser, hvis de ikke magter at styre deres følelser. Det kan have en negativ konsekvens for deres trivsel, sociale relationer, mulighed for at deltage i fællesskabet og sidst og værst er der risiko for på længere sigt at udvikle en psykisk lidelse, hvis de ikke får hjælp.
Indsatsen skal også støtte familie og øvrige kontaktpersoner – det kan være pædagoger eller lærere, så de opnår viden om reaktionsmønstrer, og de lærer hvordan de bedst kan hjælpe og støtte.
Der er projektøkonomi til tre år. Målet er at vi gennem de tre år høster viden og erfaring om behandlingsmulighederne, og herefter tilføjer behandlingsformen til de øvrige indsatser vi kan tilbyde i PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning).

Ændring af skole-distriktsgrænsen mellem Gullestrup og Tjørring
På baggrund af nye udstykninger af boliggrunde mellem Tjørring og Gullestrup har vi arbejdet med at ændre grænsen for skoledistrikter. Området hørte oprindeligt til Gullestrup Børnecenters skoledistrikt, men en stor del af de nye boligområder ligger geografisk tættere på Tjørring Skole.
Forslaget har været i høring og der kom høringssvar fra 6 institutioner bl.a. de 3 skoler i området samt Gullestrup menighedsråd og Gullestrup Lokalråd. Vi lyttede til høringssvarene og flyttede grænsen længere mod øst, hvor der er et mere naturligt skel både landskabsmæssigt og geografisk med afstand til de ovennævnte skoler. Med den nye opdeling kommer ca. 2/3 af de nye udstykninger til at høre under Tjørring Skole og 1/3 til Gullestrup.

Lind oplever både bygge- og børneboom
Højgård Børnehus og Højgård Skole er beliggende i et område i Lind hvor der gennem de seneste år er blevet bygget masser af nye boliger. Nye boliger betyder flere børn – altså et positivt problem! Derfor har vi i de seneste to år etapevis bygget til både skolen og daginstitutionen.
På byrådsmødet i aftes skulle vi så godkende licitationsresultatet for 3. og sidste del af den samlede anlægsbevilling til Højgård. Dog har det vist sig at licitationen oversteg det resterende budget. Men med et tidligere mindre-forbrug på anden bygge-etape af Højgård samt midler fra en pulje vi har til udvidelse/omlægning af pladser på dagtilbudsområdet kunne enderne nå sammen, og vi kunne godkende licitationen.
I den østlige del af Lind – eller som de siger i Lind: på den anden side af hovedvejen, er der også mange børn og for lidt plads. Derfor besluttede vi med det seneste budgetforlig at opført en helt ny daginstitution på Kollundvej med plads til cirka 170 børn, både vuggestue- og børnehavepladser.
Ligesom SFO-lokalerne på Kollundvej 41 og Koustrup gård får renoveret/tilpasset deres lokaler.

Min nye kasket passer mig godt
Det var kort nyt fra byrådsmødet. Ellers er 2021 kommet godt i gang lokalpolitisk. Vi arbejder selvfølgelig under nødvendige digitale forhold, men arbejdsopgaverne er de samme. Ja, mine er faktisk ændret en hel del og blevet til flere. Fra at være udvalgsmedlem i Økonomi og Erhvervsudvalget samt gruppeformand for Venstregruppen er jeg pr. 1. december flyttet til Børne- og familieudvalget, hvor jeg har overtaget formandskasketten efter Dorte West, som jo er vores nye borgmesterkandidat, og derfor med fordel har fået sæde i økonomi og erhvervsudvalget.

Opgaverne i Børne- og familieudvalget er ikke helt ukendte, da jeg tidligere har været medlem af udvalget. Så jeg er rigtig glad for at være tilbage. Det er et spændende udvalg at være en del af.
Lige nu er der ikke meget normalitet at spore da skolerne er lukket ned p.g.a. COVID19, men lærerne har med erfaring fra foråret igen sat sig bag skærmene og fjernunderviser på livet løs. Stor ros for deres omstillingsparathed!
Mine egne børn er store, kun min yngste datter hjemmeundervises og det er i 1. g, så hun er selvkørende. Men jeg har enorm meget respekt for de forældre der skal jonglere mellem at hjemme-undervise et eller flere børn og samtidig klare eget job hjemme fra spisebordet. Heldigvis bevæger smittetallene sig i den rigtige retning – nedad, så forhåbentlig kan vi snart få eleverne tilbage i vores skoler og så småt begynde at åbne resten af samfundet op igen.

Det var alt for denne gang. Jeg snød jer for et nyhedsbrev i december, beklager. Men ud over en del møder, var det min virksomhed som slugte resten af min vågne tid. Så ret så forsinket – ønsker jeg hermed et godt og forhåbentlig meget bedre (COVID19-frit) nytår til dig

Byrådsmøde i en Corona-tid

For at kunne overholde Corona-restriktionerne var byrådsmødet flyttet til Rådhusets kantine, hvor vi kunne sidde ved enkeltborde med 2 meters afstand ved hvert vores bord. Dette fungerede upåklageligt. Blot en ubetydelig ændring i hverdagsrutinen set i forhold til de restriktioner som nordjyderne p.t. lever under – for slet ikke at tale om de mange minkavlere som står i en helt ubegribelig ulykkelig situation, hvor de ser deres livsværk smuldre.
Folkesundhed og risikoen for mutation skal vi selvfølgelige handle på, men det må ikke sætte retssikkerhed og lovlighed over styr. Ligesom det helt klart kunne være ønskeligt og ordentligt at der allerede nu lå klare linjer for ekspropriation for minkavlerne. De aner intet om hvor de står økonomisk! Det er landspolitik og fylder forståeligt nok rigtig meget, herunder kort nyt om kommunalpolitik i vores egen kommune.


Vi bytter rundt på to udvalgspladser i byrådet
I forbindelse med at vi i Venstre har valgt Dorte West som spidskandidat, har hun og jeg ønsket at bytte rundt på vores respektive udvalgsposter. Dorte får fra 1. december min plads i Økonomiudvalget og jeg får hendes plads i Børne- og familieudvalget, hvor jeg af Venstre er indstillet som udvalgsformand.
Samtidig har vi i Venstre gruppen valgt Dorte som ny gruppeformand – også med virkning fra 1. december. Dermed kommer Dorte helt tæt på ”maskinrummet” som jeg plejer at kalde økonomiudvalget. Som gruppeformand kommer hun også til at indgå i forligskredsen. Jeg og resten af gruppen er enige om at det er den stærkeste position og den bedste platform vi kan give vores nye spidskandidat. Jeg selv glæder mig meget til at komme ”tilbage” til børne- og familieudvalget, som jeg var en del af i min første valgperiode. Et udvalg som jeg synes er meget spændende og ikke mindst et vigtigt område at arbejde for. Og ja, jeg er stadig viceborgmester denne valgperiode ud. Så der er stadig nok at tage fat på – og det har jeg det jo sådan set bedst med 😉

Hvordan ser det ud med budgetterne for 2020 med CORONA på sidelinjen?
Budgetopfølgningen pr. 31. august viser med al tydelighed, at det er alt andet end et normalt år. Samlet set tegner der sig dog lige nu et samlet mindre forbrug på 11,7 mio.
Men vi ser ind i meget store udsving på de forskellige områder hvilket i høj grad skyldes ændrede udgifter pga. COVID-19. Det svinger til minussiden på Sundhed- og ældreområdet og så er der på plussiden brugt færre penge på bl.a. skoler, som bl.a. begrundes med aflyste aktiviteter, projekter og lejrskoleophold. Da vi stadig befinder os i et ”vadested” vedr. ukendte COVID-19 udgifter afventer vi til december-mødet med at tage stilling til hvordan COVID-19 kompensationen skal fordeles på de enkelte områder.

Flere almennyttige boliger på vej – og eksisterende bliver renoveret i stor stil
Gennem de seneste år er der bygget mange private udlejningsboliger i Herning. Jeg tænker det er et sundhedstegn, at vi er en kommune som investorer tror på, og derfor tør at bygge hos. Jeg synes samtidig det er vigtigt at sikre balance mellem private udlejere og boligforeninger. Jeg tror det er med til at skærpe udlejningsmarkedet – sund konkurrence. Derfor er det positivt at vi i aftes godkendte byggekvote til 50 nye ungdomsboliger i Dalgasgade samt yderligere 20 familieboliger til det allerede godkendte projekt Bo, lev og lær.
Et er at bygge nyt, men noget andet er også at sikre standarden på de eksisterende boliger.
I budgetforliget aftalte vi derfor at 7 helhedsplaner (renovering af almennyttige boliger, med sigte på klimaforbedring og bæredygtighed) skulle gennemføres over de kommende år. Hvilket betyder at i alt 1.744 almene boliger fordelt på 7 afdelinger kan renoveres. I aftes godkendte vi specifikt 3 af disse helhedsplaner vedr.: Porshøj, Sjællandsparken og Sønderager.

Så er planerne for vores nye spændende bydel Herning+ endelig godkendt
Efter en lang men god proces vedtog vi i aftes lokal- og kommuneplaner for det nye store boligområde, der i de kommende år vil skyde op på sygehusgrunden. Der har været en del ”blæst” om højden på det højhus som der er planlagt i området. Et forslag om at bygge i 78 meter i stedet for 55 meter affødte mange indsigelser fra naboer, bl.a. med frygt for øget turbulens, skyggekast, indkig i private haver osv. Derfor blev den endelig vedtagelse at højhuset maksimalt kan bygges med en højde på 55 meter.
I planlægningens-processen har der været afholdt borgermøder med mulighed for at komme med ideer og tanker for området. Der er taget højde for at bevare centrale bevaringsværdige bygninger, samt at det nye byggeri skulle ”holde stilen” og bygges med røde teglsten. Der er også taget højde for at sikre et levende bymiljø med en god forbindelse til den centrale del af gågaden, og der er arbejdet med at nedbringe vind-turbulens fra høje bygninger ligesom hele området bliver en god blanding af eje-, private- og almeneboliger til alle aldre. Du kan læse meget mere om de endelige planer i sag 216 og 217.

YES! Endnu en ny skole på vej
Gennem de seneste mange år har vi i Herning Kommune bygget nye folkeskoler. Ny-Herningsholm bliver den næste i rækken. I aftes godkendte vi kommuneplan + tillæg til dette kommende skolebyggeri. Der skal bygges på Herningsholmskolens nuværende areal, dog helt op til 4 etager. Der har i høringsperioden været bekymring for indkig til private haver, derfor er 4. etage nu besluttet udført som en ”tilbagetrukken” etage, hvilket forhindrer direkte indkig. Der er også i høringsperioden indkommet forslag til anden vejadgang, for at få mindre trafik i omkringliggende boligområder. Derfor vil der blive etableret en ny vejadgang til skolen fra Sjællandsgade. Jeg glæder mig meget til at følge byggeriet af endnu en ny skole.

Fornyelse af klima-kommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
I Herning Kommune har vi ambitioner på det grønne område, vi vil arbejde for et bedre klima, her og nu og ind i fremtiden. For at sikre de grønne ambitioner også føres ud i livet – altså at vi ikke bare taler, men også handler – er vi med i flere forpligtende klimafællesskaber. Et af disse klimafællesskaber er klimakommune aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, denne opgraderer vi nu til en KlimakommunePlus aftale. Du kan læse mere om hvad det indebærer at være Klimakommune Plus her: https://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/klimakommuner/klimakommune-plus-kriterier/


Det var alt for denne gang
Hvis du læste med hele vejen – så mange tak for det

Er du modig nok til at skære i dokumentationsmængden?

Jeg er egentlig ret begejstret for statsministerens planer om at lade syv kommuner få større frihed fra regler og bureaukrati på udvalgte områder (læs: skoler, dagtilbud og ældreområdet).

Altså får syv kommuner frie hænder til at rydde godt og grundigt ud i bureaukratiet og skabe tid til mere velfærd på nævnte områder. Jeg krydser allerede nu fingre for, at resultatet bliver fremragende og noget vi i de øvrige kommuner også får mulighed for.

Jeg sætter personlige frihed og muligheden for at træffe egne valg meget højt. Altså ingen tvivl om at jeg derfor også bifalder tanken om langt mere frihed i den enkelte kommune.

Hvis der er noget, jeg ofte bliver mødt med, så er det, at folk undres over krav om bunkevis af dokumentation. I vores iver efter kontrol og som et forsøg på at behandle alle ens, har vi nærmest druknet os selv i regler, som helt sikkert alle er lavet i den bedste intention, men summen af regler sluger tid i stor stil, når det skal dokumenteres, at vi skam også følger reglerne.

Men vi skal også kigge hinanden i øjnene og være modige, hvis vi bliver enige om at afskaffe større mængder af dokumentation. Når noget en sjælden gang går galt på en institution, en skole eller et på et plejecenter, ja så vil vi som pårørende gerne vide alt om, hvad der er sket eller ikke sket. Hvor og hos hvem fejlen ligger. Her synes de fleste nok alligevel, at dokumentationen kommer til sin ret.

Jeg vover pelsen og siger: Lad os tage chancen, lad os gå målrettet efter mindre dokumentation og færre rapporter. Erkend at fejl sker, giv tilliden tilbage til de faguddannede, stop den øgede kontrol og skab mere tid til pasning, undervisning, trivsel, pleje og omsorg.

Og nå ja, og så har Jakob Ellemann-Jensen faktisk tidligere fremlagt samme idé, som statsministeren afslørede på talerstolen ved Folketingets åbning, og det bliver ideen jo bestemt ikke dårligere af.

Jeg er en meget glad lokalpolitiker i disse dage

Læs mere om hvorfor herunder

På byrådsmødet i aftes vedtog vi for første gang i kommunens historie et to-årigt budget. Her har vi en god tradition for at alle gruppeformænd/løsgængere holder tale om budgettet – min kan du læse i slutningen af denne nyhedsmail.

Ellers var der denne gang blot 20 sager på dagsordenen – som du kan læse i den fulde længde her:

Et “ret godt” budget for 21/22 – vedtaget af 28 ud af 31 byrådsmedlemmer
Som noget nyt gør vi forsøget med et 2-årigt budget. Gennem flere år har rigtig mange høringssvar fra institutioner og skoler, i forbindelse med budgetlægning afspejlet et ønske om at få økonomisk stabilitet på en lidt længere bane. Det forsøger vi at efterkomme med dette to årige budget.
Som gruppeformand sidder jeg med på Venstres vegne ved forhandlingsbordet, og jeg er ret glad for bl.a.:

  • Flere penge til drift af folkeskoler, handicapområdet og det specialiserede børneområde.
  • Beslutningen om at bibeholde Det psykiatriske akutteam (sygeplejersker der yder akut, psykiatrisk pleje i borgernes hjem
  • Pensionistbuskort 365,- årligt for kørsel i hele kommunen
  • Driftsbudget til de 200 nye plejehjemspladser vi skal bygge over de kommende 10 år
  • Bedre tandsundhed for ældre
  • Pulje/økonomisk sikkerhedsnet til endnu ubekendte COVID19 udgifter
  • Større pulje til §18 midler (penge til frivillige organistationer)
  • Nyetablering og renovering af en række cykelstier (bl.a. Baunehøjsstien i Kibæk)
  • Et stort fokus på klima for Co2 reduktion (læs mere konkret i min tale herunder)
  • Opbakning til udvidelse af Skovsnogen og det videre arbejde med Ålandet i den sydlige del af kommunen
  • Og helt lokalt – 200.000,- til etablering af en MTB teknikbane i Kibæk

Hvis du vil læse budgetteksten i sin fulde længde finder du den her: 
  
Planer for by- og boligudvikling rundt i hele kommunen

Der var ikke mindre end 10 sager fra Byplanudvalget til behandling. Bestående af en bred vifte af planer for nye boligområder: Tingvej i Herning, Vildbjerg og Tjørring. Centerområder i Feldborg og på Dæmningen i Herning. Centerområder kan anvendes til dagligvarebutikker og andre former for liberalt erhverv.
Der var også debatoplæg til ændring af området for detailhandel i Lind. Her er der tale om det gamle industriområde ved indkørslen til Lind, som det virkelig vil være en fryd for øjet at få planlagt til en ny bydel med både boliger, dagligvare- og udvalgsbutikker.

Og så til noget som ikke var på dagsorden til mødet,
men bestemt tåler ord med på vejen:

YES!! Cykelstien langs Vardevej kan nu færdiggøres
– et kæmpe ønske er blevet opfyldt!

Hvis der er noget som har fyldt meget i min tid som lokalpolitiker, er det et stort lokalt ønske om at få cykelstien langs Vardevej fra Kibæk til Studsgaard gjort færdig. Gang på gang har jeg måtte forklare at det er en statslige opgave. Æren for at cykelstien nu endelig færdiggøres bør tilfalde transportordfører Andreas Stenberg (R), der pludselig så en mulighed i at en større u-forbrugt pulje til cykelparkering kunne omdirigeres til at færdiggøre cykelstien. Og ja, jeg har sendt ham en venlig takkemail. Pengene bevilliges i år, så nu skal der først eksproprieres en stribe jord langs vejen. Derefter går anlægsarbejdet i gang. Det er så nyt, at der endnu ikke er meldt en forventet ibrugtagnings dato ud. Men sikkert er det at cykelstien kommer og nøj, hvor det glæder mig!

Ny spidskandidat valgt i Venstre
– STORT tillykke til Dorte West

Med Lars Krarups beslutning om ikke at genopstille til kommunalvalget i 2021, skulle vi naturligvis vælge ny spidskandidat til at stå i spidsen for Venstre til det kommende valg. I sidste uge afholdt vi  ”Corona-sikret” valghandling og dermed er Dorte West officielt valgt til Venstres spidskandidat og hun får al mulig opbakning herfra. Jeg glæder mig over at hun skal stå i spidsen i den kommende valgkamp. Men der er endnu et helt år til at vi for alvor går officielt i ”valgmode”, så ikke mere valgskriveri i dette nyhedsbrev 😉

Og så kommer den her, min ordførertale på Venstres vegne:
I gennem de seneste mange måneder er den hverdag vi kender blevet rystet godt og grundig.
COVID19 er den ubekendte faktor vi desværre pt må leve med. Og en ubekendt vi også har besluttet at inddrage i budgetforhandlingerne.
I Indeværende år er vi lovet statslig kompensation for Covid-19 udgifter, i de kommende budgetår har vi af forsigtighedsprincip afsat ekstra økonomi, til at dække evt. øgede COVID19 udgifter.
Med en uforudsigelig virus på sidelinjen, er det så meget mere glædeligt at vi i forligskredsen for første gang nogen sinde – i dag – kan vedtage et toårigt budget.
Så er der da NOGET som er forudsigeligt.

I Venstre håber vi at det toårige budget bliver taget godt imod på vores kommunale institutioner. Formålet med et toårigt budget er bl.a. at skabe stabilitet og mulighed for at prioritere på en lidt længere bane, altså give arbejdsro og tryghed.

Budgettet skal kunne holde balancen ikke bare ét men to år, og det tror vi på det kan.
Med en revideret udligningsaftale har vi fået rygstøtte til at udligne underskuddet på beskæftigelsesområdet. Vi tror på at vi fremadrettet kan holde balance her.
Sidste år gav vi i forligskredsen både handicapområdet og det specialiserede børneområde et løft. Det bygger vi videre på i budgettet for 21/22, så løftet bliver permanent-gjort – med klar forventning til at budgetterne så i fremtiden kan holdes.
Ud over fokus på balance i budgetterne, og at bibeholde et stabilt økonomisk fundament i kommunekassen, vil vi i Venstregruppen også investere i fremtiden.

Fremtiden – et vidt begreb – her tænker vi specifikt på de der skal tage over efter os, og den verden de skal leve i. Derfor har dette budget klar fokus på folkeskolen og klimaet  
Med et årligt øget driftsbudget på 6 mio. til folkeskolerne, samt en tydelig forventning om yderligere løft fra Regeringen, når de får lukket økonomiaftalen, kan vores folkeskoler se frem til et + på godt 12 mio. på driftssiden. Herudover er der fuld løn og prisfremskrivning på området. Målet med det øgede driftsbudget er at styrke mulighederne for prioritering af gode, lokale løsninger på den enkelte skole.
Ud over flere driftsmidler til skolerne har vi også et vedholdende fokus på at sikre vores skolers bygningsmæssige standard. Corona’en fremrykkede en lang række renoveringsprojekter på vores skoler. Fremrykningen har skabt luft til at vi over de kommende 5 år kan renovere skoler for yderligere 40 mio. Hvilket fører mig over til klimaindsatsen. Da anlægspuljen i høj grad vil blive anvendt til forbedring af klimaskærme rundt på vores skoler.

Og hvad vil vi ellers gøre ved og for klimaet?
Vi vil gøre det vi tror på der virker! 

Vi gør først og fremmest tilskuddet til bæredygtig Herning permanent, med 5 mio. årligt.  Erhvervslivet og vores uddannelser får dermed rygstøtte til at komme mere bæredygtig og klimabevidst ind i fremtiden.
Og endnu mere konkret – så er der både bæredygtige og økonomiske gevinster at hente ved at speede op for processen med at skifte endnu mere belysning til LED rundt i kommunen.
Derfor afsætter vi 18 mio. til LED belysning og nye lysanlæg i de kommende 5 år
Træer optager CO2– vi il derfor plante endnu mere bynært skov. Det er godt for klimaregnskabet og så er det ren win-win at få flere skove i udkanten af byerne – altså naturen endnu tættere på.
Vi vil sikre vores vandløb mod forurening, ved at speede op på oprensning af okkerbassiner.
Vi vil indgå en klima-samarbejdsaftalte med landets fem største kommuner om grøn, kollektiv trafik og forpligter os dermed til grøn omstilling af den samlede kollektive bustrafik. Og vi er jo allerede godt på vej, da vi fra efteråret 21 tager vores el-bybusser i brug.
Vi indgår også i et ambitiøst nationalt klimapartnerskab DK2020, lanceret af Realdania, KL og de fem regioner. Det betyder helt konkret at vi skal udarbejde en klimaplan inden for alle sektorer, der udleder CO2. Men vi skal ikke bare nøjes med at udarbejde en plan vi skal også redegøre for hvilke handlings-og implementeringstiltag vi vil følge op med.
Altså blive helt konkrete på hvad der virker og hvad vi derefter vil gøre for klimaet – for fremtiden.

Der er mange andre gode tiltag i budgetaftalen 21/22 – men talerækken er lang og jeg ved I øvrige forligs-partere også har meget på hjerte. Jeg vil derfor slutte med på Venstres vegne at takke først forligsparterne for gode budgetdrøftelser, med øje for konsensus og respekt for forskelligheder, som mundede ud dette stabile toårige budget.

Og sidst men ikke mindst – tak til administrationen for de rigtig mange og meget fyldestgørende svar på spørgsmål som budgetforhandlingerne affødte. Hurtigt og præcist leveret – som altid.

Tak for ordet.


De bedste hilsner
Anne Mette Bang Rasmussen
Herning Byråd (V)

Ordførertale ved 1. behandling af budget 2021

Udligningsaftalen som blev vedtaget tidligere på året, giver os en langt mere sikker sikker hånd i budgetlægnings-processen, end vi har haft de seneste år.

Efter mange år med underskud på beskæftigelsesområdet, har vi med den nye udligningsaftale fået en mere fair fordeling kommunerne imellem. Det er enormt positivt, for det betyder vi for første gang i flere år også kan dække vores reelle udgifter på området med det beskæftigelsestilskud vi modtager.

Derudover kan man vel godt sige vi har haft en joker i bugettet gennem 8 år, i form af et ekstraordinært finansieringstilskud på godt 82 mio.
En joker som vi har kunne risikere at miste – akkurat som i kortspil.
Heldigvis blev det ekstraordinære finansieringstilskud endelig permanentgjort med udligningsaftalen.

Udligningsaftalen gav os altså gode kort på hånden. Hvordan vil vi så spille dem?

I Venstre trækker vi bl.a. klimakortet

  • Ved det seneste budgetforlig indgik vi aftale om at etablere et bæredygtigheds center
  • Vi bør i de kommende år også i høj grad kigge ind ad på vores egne driftsområder og afsætte økonomi til en række klimainvesteringer
  • Det kan være til bedre isolering – klimaskærm kaldes det også, udskiftning til led belysning og skrotning af CO2 tunge varmekilder
  • Det skal gøres med to tydelige mål for øje
  • Først og fremmest for at reducere vores CO2 aftryk
  • Men også med blik for at kunne reducere bundlinjen
  • Des mere fornuftigt vi kan drifte vores bygningmasse – des mere kan vi bruge på menneskerne i bygningerne

Og så er der kortet ingen ønsker at trække, men som pt. er en del af spillet…

  • Coronakortet – på alle måder er lidt af en sorteper
  • I disse dage blusser Covid19 op igen – desværre – eller for pokker, har jeg mere lyst til at sige
  • Vi bør derfor i det kommende års budget også sikre at en øget rengøringsindsats på institutioner, skoler og plejecentre kan finansieres
  • Vi skal være forberedt på at COVID19 er en langvarig affære og kan blive en dyr
    Det skal vores budget også kunne bære.

Sidste kort jeg vil trække frem her er for Venstre også et meget vigtige kort:

  • Vi vil tilgodese Folkeskolen
  • Her tænker vi bl.a. på renovering af nedslidte faglokaler og opgradering af udearealer
  • Men det er i høj grad også vores mål at tilføre flere driftsmidler til den daglige undervisning
  • Derfor vil vi i Venstre gerne afsætte økonomi til både anlæg og drift
  • Altså give et solidt kvalitetsløft til Folkeskolen

Det var tre vigtige pejlemærker fra Venstre

Jeg ser frem til at arbejde videre med budgetkabalen sammen med Borgmesteren og forligspartierne.

Jeg har faktisk også lyst til lige en give en sidste bemærkning til udligningsaftalen …
Nemlig en STOR tak til jer, som utrætteligt via netværk i bl.a. KL, Regeringen og Folketinget har gjort et godt for rbejde i bestræbelserne på at vi kunne få en ny og bedre version af udligningsaftalen.

Ingen nævnt – ingen glemt

Tak for ordet

Kommuneøkonomi er ingen leg

BUDGET Lone Nielsen fra Borgerlisten foreslår i et debatindlæg at »lege med tanken« om, at vi ikke havde gæld. Jeg sidder ikke i byrådet for at lege, men for at træffe ansvarlige beslutninger med respekt for virkeligheden. Så nu kommer jeg desværre til at gentage mig selv.

Mere end halvdelen af de renter og afdrag, vi betaler i kommunen, vedrører vores ældreboliger. Når ældreboliger opføres, må vi ikke betale disse kontant. Så det er en helt urealistisk »leg« at forestille sig, at disse penge kan bruges til andet formål, som Lone Nielsen foreslår. Læs også

Men det er derimod korrekt, at Borgerlisten havde større overskud på deres budgetforslag for 2020 end forligspartierne. Her er det dog værd at bemærke, at Borgerlisten havde angivet højere indtægter end forligspartierne. Så hvis vi havde vedtaget deres budgetforslag, ville »legen« være sluttet brat ved dette års udgang og medført besparelser i efterfølgende år, fordi budgettet havde flere udgifter end indtægter. Døm selv om det virker ansvarligt? Er det en »leg«, du synes om?

Lige nu arbejder vi i forligspartierne på budgettet for 2021. I Venstre er det altid vores målsætning at skabe realistiske budgetter, som sikrer en fair fordeling til løsning af de opgaver, kommunen varetager. Samtidig har vi i byrådet en forpligtelse til at overholde statens budgetloft, og sidst men ikke mindst er det drønvigtigt for mig, at »pengene passer«, når året er gået.

Interesseorganisationer for børn, handicappede og ældre er i disse dage meget aktive i forhold til at påvirke os med, hvorfor netop deres respektive interesseområde bør tildeles flere midler i budgettet. Jeg har den dybeste respekt for den store frivillige opgave, interesseorganisationerne varetager. Som politiker har vi så opgaven med at finde balance i ønskerne. For modsat interesseorganisationerne, som har hjertet på et bestemt område, skal vi have både øje på og hjerte for alle områder. Er det så en umulig opgave? Nej, det mener jeg ikke. Forårets udligningsreform skabte bedre betingelser for at løse fremtidige års budgetter i Herning Kommune i god balance.

Skræmmeretorikken om, at vi i Herning Kommune har et højt strukturelt underskud, er virkelig at blande æbler med bananer. Det har intet som helst at gøre med vores budgetter eller likviditet (som forøvrigt er god, vi ligger i den øverste fjerdedel af i alt 98 kommuner; kilde: KL nøgletal 2020).

Begrebet »strukturelt underskud« er derimod blandt andet et billede på, at vi ikke har så høj skatteindtægt som gennemsnittet. Det afspejler, at vi bor i et område med mange produktionsvirksomheder, som ikke har så mange højtuddannede ansat (heraf større lønninger/skatteindtægt), men på den positive side betyder det masser af arbejdspladser. Det har i sig selv en enorm værdi for bosætningen.

Udligningsreformen er netop skabt for at udligne strukturelle forskelle imellem kommunerne.

Og til sidst: Påstanden om, at vi har oparbejdet stor gæld over de seneste år, er ikke korrekt. Tag det roligt. Ud af 98 kommuner har vi syvende lavest gæld målt per indbygger (kilde: KL nøgletal 2020).

Lidt om kommuneøkonomi

ØKONOMI Jeg har i bund og grund bestemt mig for, at livet er for kort til mudderbrydning med Lone Nielsen fra Borgerlisten. En liste uden et folkeligt mandat lavet af tre politikere, som ikke kunne forliges med de partier, de stillede op for og derfor kort efter valget brød med partierne.

Sidste uge bragte to indslag i debatten fra Lone Nielsen, som tydeligt illustrerer, hvorfor jeg egentlig ikke orker dette.

Lone Nielsen påtager sig i et indslag offerrollen og kan ikke forstå, vi andre ikke ønsker at forhandle med hende. I et andet indslag ses hvorfor.

Men det kræver nok, man har lidt indsigt i kommunens økonomi og hendes tidligere udsagn.

Derfor dette læserbrev.

Hvis man læser Lone Nielsens debatindlæg i Herning Folkeblad om kommunens økonomi, bliver man lidt forvirret.

I et indlæg fra Lone Nielsen fra maj 2020 beskrives kommunens likviditet, altså kassebeholdning, som værende god. I august står vi så efter hendes opfattelse med lånehatten i hånden for at få økonomien til at løbe rundt. Begge synspunkter fremført af Lone Nielsen synes svært forenelige. Det hæmmer hende dog ikke i at påtage sig begge synspunkter. Hvad er egentlig op og ned, må nogen tænke? Læs også

Så derfor her et forsøg på lidt gammeldags OBS (Oplysning til Borgerne om Samfundet). Målet er at rette nogle misforståelser og give et retvisende billede af de kommunaløkonomiske omstændigheder.

Det fremgår af indlægget 27. august 2020, at »Pengene er nu brugt« med henvisning til de midler, der kom i kassen ved salget af EGJ.

Sagen er den, at kassebeholdningen pr. indbygger i 2007 var 7621 kroner. I 2019 var den 8181 kroner.

Der er altså flere penge i kassen nu pr indbygger end i 2007. Dette samtidig med, at vi ganske rigtigt har brugt af de penge, vi fik ind ved salget. Helt som planlagt.

Det har vi blandt andet gjort via den såkaldt udviklingsfond, som har bidraget til DGI Vandkulturhus, det nye bibliotek, den kommende talentskole, købet af den gamle sygehusgrund/Herning+, forskningsmiljøet hos Nido og senest til redningsplanen for MCH, konkret købet af fodboldstadionet MCH Arena. For blot at nævne nogle af de initiativer, der er taget under overskriften »fra arvesølv til arvesølv«. Altså initiativer som er gjort mulige af det omtalte salg af EGJ, som politisk blev aftalt tilbage i 2003. Og sammen med en fornuftig økonomistyring, hvor vi løbende har sparet de sparede renter og afdrag op på den gæld, vi betalte af med EGJ-pengene.

Lone Nielsen skriver videre i sit indlæg, at »Samtidig med investering af milliarden, har man i samme periode mere end fordoblet den langfristede gæld fra 4800 kroner pr. indbygger i 2004 til 11.000 kroner pr. indbygger i 2019 (kilde: Social- og indenrigsministeriets nøgletal).«

Til det skal der siges mindst to ting.For det første skal man være forsigtig med at sammenligne hen over 2007, hvor den nuværende kommunale struktur blev skabt, hvor fire kommuner blev sammenlagt til én. Så jeg er usikker på, om de to tal kan sammenlignes, da jeg ikke kan læse om og hvordan, Lone Nielsen har taget højde for, at vi har to forskellige kommune-strukturer bag tallene? Det er jo ikke uvæsentligt, om vi sammenligner tal fra »gammel« Herning Kommune med »ny« Herning Kommune. For det andet skal man være opmærksom på, at de 11.000 kroner pr. indbygger er udtryk for kommunens samlede bogførte gæld.

Pointen er – og nu bliver det lidt indviklet, så hold godt fast i bordkanten – at gælden kan opdeles i gæld vedrørende ældreboliger og øvrig gæld.

Når det er vigtigt, er det fordi, gæld vedrørende ældreboliger kommer, når vi bygger ældreboliger. Dem kan og må vi ikke betale kontant. Det er der regler om i dette land.

Samme sted som Lone Nielsen har fundet sine data, kan man se, at af den samlede stigning fra 2007-2019 i den langfristede gæld på cirka 3600 kroner pr. indbygger, kan cirka 3100 henføres til ældre- og plejeboliger. Disse ældreboliglån afdrages, som reglerne i det offentlige foreskriver det, dels af beboerne dels af staten i form af statsstøtte.

Er dette et problem for Lone Nielsen, skal man måske forstå det således, at Borgerlisten er imod etablering af ældre- og plejeboliger?

Og for nu at foregribe Lone Nielsens svar, så håber jeg da ikke, at Lone Nielsen med omkring 15 års erfaring i byrådsarbejde og oven i købet med en byrådskollega i sin gruppe med nogenlunde samme erfaring og endda med plads i kommunens socialudvalg, udvalget som politisk håndterer ældreboliger, vil undskylde sig med, at hun ikke kender de regler.

Lone Nielsen skriver videre, at »det betyder, at vi nu afdrager næsten 77 millioner kroner årligt, jævnfør den resultatopgørelse, vi for nyligt har modtaget. Penge der går fra de skattekroner, som skulle finansiere vores folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem og så videre.«

Igen mindst to ting. Korrekt at vi kigger ind i 77 millioner kroner i 2021. I årene efter er beløbet godt 60 millioner kroner. Forskellen er et forventet ekstraordinært afdrag i 2021.

For det andet vedrører cirka halvdelen af basisbudgettet de føromtalte ældreboliger. Afdrag der finansieres af beboerne i henhold til lovgivningen. Disse beboeres penge kan vi jo ikke bruge til folkeskoler og så videre.

Endeligt den pointe at den del af afdraget, der vedrører det senest optagne lån, finansieres af samme kassebeholdning, som lånet er lagt ned i og altså ikke fra driften. Der er tale om en finansiel foranstaltning, som ikke påvirker kommunens drift. Enten har Lone Nielsen dårlig forstand på kommunens økonomi, eller også er hun helt ligeglad med fakta. Måske er begge dele i virkeligheden sandheden?

Endeligt skriver Lone Nielsen, at »Herning Kommune står nu i den situation, at de skal udrede cirka 250 millioner kroner til at betale medarbejdernes indefrosne feriepenge. Hvis de penge skal tages fra de likvide midler, er der faktisk ikke rigtig mere tilbage. Fra at være en kommune i en gunstig økonomisk situation, står vi nu med lånehatten i hånden for at få økonomien til at løbe rundt«.

Det er ganske enkelt heller ikke rigtigt. Vi har fortsat en sund økonomi og en robust kassebeholdning. Situationen vedrørende feriepenge deler vi med de øvrige 97 kommuner som følge af Folketingets beslutning om en ændret struktur i feriepenge-lovgivningen.

Sagen er den, at de tilgodehavende feriepenge (cirka 18 milliarder kroner for alle landets 98 kommuner under et) senest skal indbetales til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Det vil sige, at vi ser ind i årlige indbetalinger de næste 45-50 år på i gennemsnit fem-seks millioner kroner. Det fulde beløb skal ikke udredes nu og her.

Når vi alligevel har overvejelser i Herning Byråd om eventuelt at indbetale det hele med det samme, ja så er det fordi, at det ikke er gratis at have ikke-afregnede feriemidler hos Lønmodtagernes Feriemidler. Det koster årligt en rentebetaling, lige som det gør andre steder, hvor man har økonomiske udeståender i vores samfund. Derfor har vi overvejelsen, om vi skal betale helt eller delvis for at spare renter. Mange kommuner har slet ikke disse overvejelser, her er svaret givet på forhånd. At vi har økonomisk robusthed til overhovedet at have disse overvejelser i Herning modbeviser jo 100 procent Lone Nielsens seneste fup-påstand om, at vi har en dårlig økonomi i Herning.

Men hvis vi nu i byrådet havde fulgt Borgerlistens to seneste større økonomiske forslag fremført i byrådssalen, så havde hun faktisk ret. For hun fremlagde i Borgerlistens budgetforslag i oktober 2019 et budgetforslag for 2020 (som ikke blev vedtaget), med et indbygget overforbrug altså et kassetræk på et trecifret millioneløb! Og dertil var Lone Nielsen imod et lån på 119 millioner kroner, som vi andre besluttede i foråret i coronaens tegn, hvor Folketinget lavede en lånepulje, så kommunerne kunne fremrykke anlægsprojekter til gennemførelse i 2020 for at holde gang i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Her fremrykkede vi en række projekter, som Folketinget ønskede, og vi valgte at låne de penge, som Folketinget gav os mulighed for med henblik på at polstre os yderligere økonomisk i en usikker situation som ingen af os endnu kender det fulde omfang af.

Lone Nielsen udtalte i sidste uge, at hun ikke kunne forstå, vi andre i byrådet ikke ville forhandle med hende. Døm selv …

I nogle uger fylder politik mere i mit liv end i andre…

De seneste to uger har ikke levnet plads til meget andet end politiske møder. Ikke mindst fordi vores V-borgmester Lars Krarup i sidste uge meldte ud at han ikke ønsker at genopstille til kommunalvalget i 2021, efter ang, god og dygtig tjeneste for Herning Kommune. Da nyheden lige havde bundfældet sig, blev vi i Venstregruppen enige om at pege på en mulig efterfølger: Dorte West, som vi vil indstille til valg af spidskandidat, som vælges mellem Venstres medlemmer i Herning 29. September. Her har alle Venstres medlemmer både mulighed for at stille op til valget og også afgive stemme på de der måtte opstille. Jeg ønsker Dorte held og lykke til valget af spidskandidat. På mit køns, gruppens og Dortes vegne håber jeg vi kan komme i mål med at få hende valgt som den første kvindelige borgmester i Herning til kommunalvalget i 2021.

Ellers har vi i byrådet brugt mandag og tirsdag i denne uge på vores årlige budgetkonference. Her har vi fået belyst behov og ønsker til budgetterne i de kommende 4 år. Alt fra hvor de næste byggegrunde skal udstykkes rundt i kommunen, hvor vejnettet er belastet, om hvilke tanker der er tænkt i landsbytænketanken så det kan blive mere attraktiv at bosætte sig i vores landsbyer, hvor der er behov for nye daginstitutioner og hvordan vi frigør mere tid for at pædagogerne kan være mest mulig sammen med børnene.

Næste års økonomi blev også grundigt belyst på konferencen, og med et positivt resultat af forhandlingerne om udligningsreformen, kan vi se frem til fremtidig bedre balance på beskæftigelsesområdet og ud over det have lidt penge at gøre med på andre områder. Dog bør disse ekstra midler behandles med omtanke. Vi kender endnu ikke det endelige omfang af vores COVID-19 udgifter, og om vi også fremadrettet kan få det hele dækket af staten.
Budgettet forhandles i de kommende uger mellem borgmesteren og vi 8 gruppeformænd, som stod bag sidste års budgetforlig. Jeg ser frem til at kunne sende dig et nyhedsbrev om resultatet af vores budgetforhandlinger når disse er afsluttet sidst i september.

Tirsdag aften afholdt vi  byrådsmøde i byrådssalen (dejligt at være tilbage efter en lang periode med skype møder). Der var 23 punkter på dagsordenen. Du kan se hele dagsordenen her:

Kort fra byrådsmødet:

Ligestilling – hvordan ser det ud hos os i kommunen?
Hvert 2 år – og efterfølgende nu hvert 3. år, skal vi i kommunen udarbejde en redegørelse for hvordan det står til med ligestillingen blandt kommunens ansatte. Vi har som målsætning at vi altid vil ansætte den mest kompetente, men har fokus på kønsfordeling når det f.eks. gælder lønudvikling og sammensætning af arbejdsteams. Vi har rigtig mange ansat i til omsorgsarbejde og her er det i høj grad kvinder som vælger denne uddannelse. Så her arbejder vi på at gøre positivt opmærksom på ”mønsterbrydere” f.eks. mandlige plejere, så flere mænd evt. kan få øjnene op for dette mulige karrierevalg.
 
Midtvejsregulering – hvad er det?

Som navnet antyder er det en regulering af vores statstilskud som sker midt i regnskabsåret. Det er en helt normal procedure, som i år er faldet godt ud til fordel for Herning Kommune, da vi i alt får tildelt 117 mio. De fleste af disse mange millioner går til budgettet på beskæftigelsesområdet til forsikrede ledige og borgere på overførselsindkomst. Vi har været underkompenseret fra staten på området gennem flere år, og haft et stort minus på området. Så det er med stor tilfredshed at kompensationen er blevet mere jævnt fordelt efter udligningsaftalen blev indgået tidligere på året. I midtvejsreguleringen er der også en pulje til generel løft af folkeskolen, i alt 4,75 mio. – mere om hvordan vi prioriterer disse penge i et senere punkt.

Ekstraordinær midtvejsregulering pga. COVID-19
I de 117 mio. er der også indregnet de ekstraudgifter vi har haft i forbindelse med COVID-19. Her har vi modtaget 20,6 mio. Vi har yderligere modtaget ekstraordinære tilskud til dagsture for plejehjemsbeboere og beboere på botilbud, ligesom vi har modtaget midler til sommeraktiviteter for børn og unge. Alt sammen med det sigte at styrke det sociale samvær som har været meget savnet under Covid19. Vær opmærksom på at det kun er ekstraudgifterne for COVID19 det første halve år!

Digitale skilte til centerbyerne (Kibæk, Sdr. Felding, Aulum, Vildbjerg og Sunds)
Hvis centerbyerne ønsker det kan der opsættes et digitalt skilt hvor den enkelte bys events- og kulturtilbud kan markedsføres. Skiltene må ikke bruges til produkt- eller virksomhedsreklame.
Der er afsat 120.000,- til indkøb af skilt, 35.000,- til fundament og et årligt driftstilskud på 50.000,- til hver by. Da vi behandlede sagen i økonomiudvalget havde Sunds, Aulum og Vildbjerg sagt ja tak til tilbuddet og siden har Kibæk også sagt et stort ja tak til at få digitalt skilt.
I perioder hvor der ikke er events at markedsføre for den enkelte by, vil det være større arrangementer i Herning eller omegn som markedsføres.

YES! Flere penge til folkeskolerne
Som nævnt tidligere er der indgået landspolitisk aftale om et generelt løft til folkeskolen.
Det betyder at vi modtager 4.75 mio. ekstra i år stigende til 10 mio. ekstra i 2023.
Vi er blevet enige om at de 4,75 mio. skal gå målrettet til en øget ordblinde-indsats, nu og i årene frem, da vi simpelthen ikke gør det godt nok på området. Nu får vi mulighed for at tilføre ressourcer som bl.a. vil betyde at vi kan ansætte i alt 12 lærere på vores ”overbygningsskoler” for at styrke læse- og ordblindeindsatsen. Læs evt. mere under pkt. 172 om hvordan disse 12 lærere også skal styrke indsatsen på vores mindre skoler som vi kalder ”fødeskoler”.

… og hvad bruger jeg ellers tiden på?

Borgermøde om byfornyelse i Kibæk
Over de kommende 5 år er der afsat 6,5 mio. til byfornyelse i Kibæk. I aftes deltog jeg i et borgermøde om processen hvor de mange fremmødte blev bedt om at komme med input, opmærksomhedspunkter og idéer til byfornyelsen. Både på selve mødet, men også skriftligt eller som aktiv deltager i en af de tre idégrupper som skal arbejde med

  • Byidentitet – branding/ historiefortælling og fællesskaber
  • Grøn plan – sundhed og bevægelse for livet
  • Gentænk bymidten– nyt torv og bymiljø omkring Stationspladsen

Du kan læse meget mere om byfornyelses projekterne her:

Arbejdet med en evt. Nationalpark Skjern Å
Som eneste repræsentant for Herning Kommune sidder jeg med i Nationalpark Skjern Å udvalget i Ringkøbing Skjern kommune. Vi er ved at være ved vejs ende i en lang møderække med lodsejere langs Skjern Å for at afveje interessen for en Nationalpark. I sidste uge havde jeg møde med Lodsejerne i Søby som ikke som sådan er modstandere af en Nationalpark, men de ønsker på den anden side heller ikke at deres allerede fredede arealer kommer til at indgå. Søbyområdet er stadig i risiko-zonen for nye skred og en udsigt til mere færdsel i området skaber bekymring hos ejerne, da besøgende ikke altid er flinke til at holde sig inden for de sikre og afmærkede områder.
Og hvordan ser det samlede billede så ud i arbejdet med Nationalpark Skjern Å? Kan det blive til noget? – bliver jeg ofte spurgt. Ja, tilkendegivelserne kan nærmest opdeles i tredjedele: 1/3 synes godt om at være med i en nationalpark, 1/3 ønsker at vide mere før de siger endelig ja eller nej og 1/3 siger klart nej tak.
I min verden skal en nationalpark hænge sammen i et område, så nu skal vi se på i hvilket område det kan lade sig gøre at skabe sammenhæng, ud fra de foreløbige klare tilkendegivelser. Dette skal vi i den kommende tid arbejde med i Nationalparkudvalget.

Det blev alt for denne gang – ikke kort men langt nyt kan man sige…
Hvis du læste med helt til enden så tak for din tid. Jeg skriver igen når budgettet er landet.


De bedste hilsner
Anne Mette Bang Rasmussen
Herning Byråd (V)